Selv Superman kan have brug for en frisurer

Juli 14. Så var vi ved at nå den tid, hvor jeg ikke synes det var fedt at maskinklippe drengen længere. Mest fordi det er et rent helvede at få håret af ham, men også fordi jeg kender en super dygtig og sød frisør og jeg synes at det var på tide at få lidt frisure i hans gyldne lokker og en god sludder med Jeanne, som er indehaver af Salon Rosted. Prøvede at forberede ham lidt på det: Mig: Når man er hos frisøren, så skal man sidde helt stille. CE: Men mor, jeg kan jo slet ikke forstå at man skal sidde stille. Her under: En noget anspændt dreng, der venter på det...

tandbørstning

Juli 14. CE: Man skal have børstet tænder, ellers falder tænderne bare ud og så bliver man en lille baby igen… Det vil jeg ikke, for nu er jeg lige blevet en stor dreng!

reinkarnation

Juli 14. CE: Da jeg var en drage, der lavede jeg rødt tis. Mig, lettere lamslået: …???…???… Hvornår var du en drage? CE, lettere irriteret: Det er nogle år siden!

selektiv hørelse

CE: Hvad skal vi have til aftensmad? Rune: Rugbrødsmadder. CE, mistroisk: Nej far, hvad skal vi have til aftensmad? Rune: Rugbrød! CE, sur: Hvad skal vi have til aftensmad??? Rune: Et bøjet søm at trutte i! CE, nu med julelys i øjnene og forsigtig optimisme i stemmen: Det betyder burgere!!!!?!?!?!!…… Nu med al den optimisme, han kan mønstre, og meget sikker stemme: Jo det gør det! Det betyder burgere! Vi skal have burgere til aftensmad!!!! (Vi havde en lettere fornærmet 3 årig til bords, da der landede en halv med Stryhns grovhakkede på hans tallerken)

De pokkers pædagoger

Juli 14. CE: Far. Rune: Hvad er der? CE: Det er pisse varmt! Rune: Hvem har dog lært dig det? CE: Det har pædagogerne henne i børnehaven!!   (Eller også er det nogle andre børn, eller også har han hørt det på gaden, eller også er det hans mor!!)