Landskamp og hvide løgne

Når nu der var landskamp i går, er det vel meget passende at i får denne lille anekdote i dag:

okt. 14

Min fætter havde inviteret barnefaderen, som havde problemer med foden (Det er en vigtig detalje for historien), til landkamp i parken, Danmark-Portugal, så jeg havde ungerne alene.

Carl Emil savnede sin far rigtig meget, så jeg tændte for fjernsynes, hvor landskampen blev vist og fortalte sønnen at hans far var der inde med Onkel Rune.

CE: HVORDAN. ER FAR. KOMMET IND. I FJERNSYNET???!?!?!!!!??!?!?

Jeg blev helt bange for at Carl Emil var ved at springe i luften af spænding -og fordi jeg ikke lige kunne overskue tanken om alt den rengøring efter en eksploderet 3 årig, forklarede jeg ham noget om kameraer og videofilm, som det virkede som om han forstod.

CE: Er det så ham, der spiller?

Mig: Nej! Det er han SLET IKKE dygtig nok til! (for jeg sagt, mens jeg nok for grinet lidt mere end jeg burde)

CE: Nååå ja, det er også bare fordi hans fod er lidt knækket og han har en rift!

“Ja” sagde jeg og gav ham et klem “Det er derfor”