Som så mange andre familier før os (Forestiller jeg mig, i hvert fald), diskuterede barnefaderen og jeg meget frem og tilbage hvad vi skulle kalde det når den ventede baby lavede noget i bleen. Pølser? Nej det er noget man spiser. Prut: Nej det er (som regel) ikke noget man behøver at skifte en ble for. Puha: Nej! Bare nej! Ekskrementer og afføring: Alligevel lidt for kompliceret. Dog har en af mine kollegaer lært hendes børn at det hedder afføring, bare fordi det lyder fedt, når en 2 årig sidder og råber: “MOOOAR jeg har lavet aaafføriiing”. Og det kan jeg virkelig også godt se det fede og sjove i. Fik bare historien alt for...

Jeg kommer ind midt i en samtale mellem Carl Emil og hans farmor. CE: Det må menneskerne og damerne. Farmor: Er damer da ikke mennesker? CE: Nej, det er kun mænderne der er mennesker. Damer de er bare damer.

-Man kan ikke leve med dem og man kan ikke skylde dem ud i toilettet! Mig, stolt: Du er en klog dreng Carl Emil. CE, irriteret: Drenge er ikke for kloge! Rune, tørt: Det er kun på grund af kvinder vi ikke er det!

CE: Jeg er jo en storebror, fordi jeg har tænder i munden.   Snakker om børnehaven og hvad han har lavet der nede. Hvad husker jeg ikke …. CE: Mine forældre siger jeg ikke må. Rune: Hvem er dine forældre? CE: Det er William og Daniel.

Marts 2014 Vi har været i kreahjørnet og lavet kikkert af 2 toiletpapirsruller, der er klipset sammen ved siden af hinanden, med snor i, så CE kan have den om halsen. Han tager den op for øjnene og kigger rundt i stuen CE: Jeg leder efter skatte. Han ser hen på mig og siger med skuffelsen malet i ansigtet og stemmen: Nååå, det var ikke en skat. Han ser så hen på papvinen der står i vindueskammen og udbryder begejstret: Orv! Dèr var skatten!!!