Den første Tivolitur og grønne grise
sep. 14
Vi skulle i Tivoli. Vi var blevet enige om at Carl Emil, i en alder af 3 år og 9 måneder, skulle have et turpas, vel vidende at det så måske nok bare blev til 20 ture på en giraf i børne karusselen. Vi snakkede om på vej der ind, at han kunne prøve lige hvad han havde lyst til!
Vi startede blidt ud med Pantomimen, med “Rappe Lumpt”, Pjerrot, Harlekin og Columbine.
og en tur i ballongyngerne, som næsten var for meget af det gode!
så veteran bilerne og den flyvende kuffert, flyvemaskinerne og Nautilus.
(Barnefaderen blev fjernet fra flyet, ved kirurgisk indgreb, da turen var slut)
Så prøvede vi karavanen i den forreste vogn (VILDT!). Der er et bump, hvor man letter fra sædet lige inden turen slutter og CE gled ned under sikkerhedsstangen. Jeg fik fisket ham op og troede så, naivt, at turen var slut, men nej, med døden malet i øjnene på moren og et krampagtigt greb om sønnen, skulle vi da lige 3 gange mere rundt!
Da vi endelig kom ud tænkte jeg, at resten af dagen skulle bruges på ryggen af den før omtalte giraf. For drengebarnet, måtte da ved gud være lige så traumatiseret som moren! Men nej! -Knægten ville i Demonen.. Til moderens slæt skjulte lettelse (Og farens -for den sags skyld) skal man have en hvis højde for at få lov. Men prøv lige at forklare det til en 3 årig, der har fået lov til at bestemme lige de forlystelser han ville…
Så ville han i Odinsekspressen. Der sagde jeg NEJ! Men barnefaderen sagde JA, for vi havde ledsagerbånd (Hvilket faktisk er en intet mindre end en genistreg, synes jeg), så med hjertet i halsen og adrenalinen pumpende i kroppen, sagde jeg, med bævende stemme, farvel og godt tur til mine drenge. Heldigvis var ungernes gudmor med til at klappe mig på håret, så jeg ikke fik hjerteforkvarpelse og sked grønne grise på tværs. -De kom da også hele ned og skulle have en tur til!
Vi prøvede nogle andre ting og endte ved rutchebanen. Den ville han prøve.
-Og den var sjov!!’
“Trænger du ikke til 5 gange i rutchebanen mor?”
Det gjorde jeg da og således sluttede en lang, dejlig og lidt farlig dag i Tivoli.
Ingen kommentarer endnu