Min 4 årige søn -Quizværten (advarsel inkluderet)

ADVARSEL: Dette er et langt indlæg!

NB: Hvis du, kære læser, føler at dette er et tillidsbrud, da konceptet ved denne blog er, at jeg fatter mig i absolut korthed og citerer mine børn, skal du ej frygte! Du springer bare de næste 15 linjer over og læser de sidste 3.

Barnefaderen og jeg var til min faster og onkels sølvbryllup på Fanø. Vi skulle over lørdag og hjem søndag. Festen var et rigtig hyggeligt aftenarrangement på restaurant Ambassaden, med utrolig lækker mad, dejligt selskab og gode taler.

Ikke en fest, vi syntes vores unger skulle deltage i fordi:

1. Der er trods alt 4 timer i bil -Hver vej!
2. Vi ville gerne have noget ud af aftenen og ikke skulle forlade festlighederne, med en skrigende overtræt næsten-2-årig -Inden desserten!! (Som alle jo ved er det vigtigste måltid)
3. Vi ville gerne have noget ud af aftenen og ikke skulle forlade festlighederne, med en vildt træt 4 årig -inden alt den gode whisky kom på bordet. (Som alle jo ved er det næst-vigtigste måltid)
4. Vi var slet ikke sikre på at ungerne ville overleve turen. jf: punkt 1.

Så de blev installeret i hjemmet med mormoderen og farmoderen og hver deres Ipad (Ikke ungernes, mormoderens og farmoderens, forstås). De havde vidst også været i Lege Junglen!

Vi kommer hjem om søndagen og Carl Emil kommer løbende ud i gangen og hænger sig om halsen på sin far. Efter lange kram og kys og “Jeg har savnet dig” siger knægten:

“Nu har du så muligheden for at gå ind i stuen og sige goddag til din mor”