Når man forventer det værste

Sidder til aftensmaden og Carl Emil får det der udtryk i ansigtet, som bare siger “ballade. NU!” og jeg tænker: Nu skal vi hører alle de gloser, han har lært i børnehaven, af dem med søskende i skolen.

CE: Vil i høre en sang?

Mig og barnefaderen, med forsigtig og tøvende forventning om det værste: Jaaa.

CE, nu ved at dø af grin, mens han synger: Lille Peter edderkop kravled ned ad muren, så kom regnen og skylled Peter op, sååå kom sooolen og tørred Peters krop. Lille Peter edderkop kravled atter ned…. 

CE, stadig ved at dø af grin: Jeg sang op i stedet for ned -Og ned i stedet for op.

Mig: Ja hold da op! Det var da helt fjollet hva´?

Rune og jeg kiggede på hinanden, rystede på hovedet og stregede stand up comedy ud, som muligt karriere valg for sønnen.