SKUFFET!

Var nede og handle i torsdags med mine unger. Meta Marie på 1,5, trængte sådan til nye røjsere. Selvom det jo sådan cirka var 40 grader i skyggen. Hun fik dem også på, for jeg havde besluttet at det skulle være en hyggelig tur i byen og man skal nu en gang vælge sine kampe. Vi gik i det lokale center med sådan cirka 8 butikker og ikke særlig mange mennesker. Der skulle ses på legetøj, som er noget vi gør i lige så høj grad, som at gå i biffen. Carl Emil skulle se hvad han ønskede sig til sin fødselsdag. i december!

På vej tilbage, løber MM pludselig hen til en ældre mand, der nok har fået en tår over tørsten i lidt for mange år og som jeg tror står og se på varer foran butikken, det gør han ikke! Han prøver med forfejlet diskretion at få skjorten ned i bukserne foran, hvilket åbenbart krævede at DET HELE stod åbent. Og med sin, faktisk ret så voluminøse  barnestemme begynder pigebarnet at råbe, så alle kan høre det, mens hun peger: SE MOAR!!! SE SE FAR TISSER!!! FAAR!! FAAR?? FAR TISSER!!! SE MOOOOAAAAR SEEEE!!!

Skyndte mig at tage barnet i hånden, mens både mig og Mand havde travlt med ikke at se hinanden i øjnene.

efter flovheden kom skuffelsen rullende ind over mig..

For Mand lignede I HVERT FALD IKKE hendes far!! Hvordan kunne hun dog sige det???